En koncert jeg er ked at jeg gik glip af...

Vil lige gøre opmærksom på en fantastisk programserie på TV2 Charlie. Og inden vi går videre: ja, jeg er en glad Charlie-seer og stor fan af programmer som Spørg Charlie og Kromanns mad. Det skal dog bemærkes at Charlie-kigning bør forudsætte en vis hurtighed på fjernbetjeningen for at styre uden om den 117. genudsendelse af Big Fat Snakes koncert i Atletion i Århus. Den ramler man af og til ind i, og det gør ondt hver gang, men det er nogle af den slags knubs som livet giver.

Nå, men altså: programmerne, som dette indlæg handler om, er altså den serie der hedder Syv Sure Mænd. Det drejer sig om syv ældre, godt polstrede herrer, der kastes ud i forskellige aktiviteter som de tilsyneladende aldrig har prøvet før. De går til gymnastik og laver mad, og meget mere og naturligvis tilgås de nymodens aktiviteter med en sund portion skepsis. Jeg var fan lige fra den gang en af herrerne, som er udstyret med et imponerende, skinnende hvidt cykelstyrs-overskæg, udtalte at brunch er den dovne husmoders genvej, for så behøver man jo kun forberede et måltid i stedet for to!
I går kunne man se et afsnit hvor de syv så skulle lære at rappe og indspille en CD med resultatet. Og arbejdsprocessen blev naturligvis kronet med en optræden på Roskilde Festival.
Det var kongeligt at se de statelige mænd trippe forsigtigt rundt på en rundsmadret festivalplads og undre sig over ungdommens løssluppenhed. Vi har uden tvivl at gøre med mænd der har prøvet og set lidt af hvert gennem deres lange liv og det var derfor ikke desto mindre tankevækkende at se hvordan det gibbede af ubehag i en af dem da han blev konfronteret med toiletforholdene! Og så siger man ungdommen er sart.
"Jeg synes der drikkes umådeholdent. Vil du ikke kalde det dér umådeholdent drikkeri?", spørger en af de syv, mens vi ser et klip med en lejr hvor beboerne vælter rundt i den klassiske 17 hestes brandert.
"Njaa, det vil jeg ikke sige", lyder svaret fra en af de andre, der tilsyneladende er sværere at ryste end som så. "Det er jo ikke autoriserede øl," siger han med et nedladende blik på en palle neptun-bajere. Idet vi går udfra at autoriseret betyder at der skal være guldhat på, så må man have en vis respekt for manden.
Selve De Syv Sure Mænds optræden var intet mindre end en livsbekræftende oplevelse. Iført jakkesæt og butterfly lagde de publikum ved skatescenen ned, med deres sure rap. Luften bølgede af håndtegn og vajrende hænder, jublen ville ingen ende tage og syv sure mænd måtte uddele mangt et håndtryk, til mange, utvivlsomt meget usanitære, festivalhænder.
Konklusionen på oplevelsen for de nyslåede hiphopstjerner var at de måske nok ikke ville løbe ud og ligefrem købe den slags musik fremover, men at de ihverfald ville lytte lidt mere, hvis de skulle støde ind i det i radioen. Og ikke straks slå over på P1. Desuden bemærkede en at han havde levet et langt liv hvor man altid skulle være så pæn og sidde stille, og at han syntes det var en god idé med sådan en uges tid hvor man bare slog sig løs. Og det er vel også det der er meningen med at tage på festival. Se, denne form for livsvisdom, det er noget der har pondus, og samtidig noget der kan få tåren frem i øjenkrogen på undertegnede, som har aldrig været ret god til at slå sig løs. Og slet ikke på festival, hvor jeg som oftest, med spidsede anmelderører, drøner fra koncert til koncert og efter 7 dage kommer hjem med gallopperende tinnitus og en usigelig glæde i maven over ikke at skulle tilbringe endnu en nat i telt.
Men når nu ligefrem de syv sure mænd opfordrer til at slippe tøjlerne en gang imellem, så kan det jo ikke være noget helt dårligt råd...