Det ynkelige folkefærd

Overskriften henvender sig til dig der går rundt og rapser andres cykler! Og for at sige det med det uden omsvøb: Du er et ynkeligt lille menneske og socialt handicappet på den mest utiltalende måde. Det forholder sig sådan, at når de fleste mennesker kigger på den konstellation der består af to smalle hjul, et stel, sadel og styr -ja, så ser de en cykel. Og ud fra dette deducerer de fleste sig så frem til det faktum at den cykel formentlig ejes af nogen og dermed er nogens uundværlige transportmiddel. Men det gør du så altså ikke, dit lille fedteøre af en cykelrapser. For du kaster et alkoholtåget blik på cyklen og tænker: "Øj, den dims der, det er da sådan en der er beregnet til at kan jeg kan komme hurtigt hjem, og som jeg derefter skal dumpe i en hæk. Og når en cykel sådan står der ude foran en privat bygning, som jeg ikke på nogen måde har noget tilhørsforhold til, så må den jo stå der for min skyld. Jæææ -hvor dejligt."
Ved du hvad cykeltyv? Jeg er ked af at din ringe intelligens og din manglende sans for ansvar og ditto manglende evne til at indgå i en normal social diskurs med andre mennesker, bevirker at du ikke formår at etablere bekendtskaber med nogen/noget der har en promille på under de 2. Og jeg er ked af at din hvide Jack and Jones jakke har fået Bacardi Breezer pletter som ikke vil gå af. Og at din Basshunter cd har fået en ridse. Men ved du hvad? Livet må altså aldrig blive så surt at man bliver ligeglad med andre mennesker. Pga. din uvilje til at spadsere de 150 meter hjem til glasbordet, M-bladene, barskabet og den sorte hjørnelædersofa, skal jeg nu ud og købe en ny cykel, hvilket jeg egentlig ikke har råd til. I starten ønskede jeg dig...hrm...hen hvor peberet gror...men nu ser jeg at det nok ikke er så nemt at være dig. Så jeg håber at du nyder din nye, rustne afpillede grønne damecykel. Det bliver formentlig det tætteste forhold til en dame du nogensinde får.