Ja, så skal vi jo til det...

Nu har jeg så gået og gloet lidt på den her blog et stykke tid, men nu er øjeblikket oprundet til min første rigtige post.
Som så mange andre (heriblandt Carsten Jensen, Klaus Lynggaard fra Information og telefonsælgere) har jeg egentlig ikke noget vigtigt at sige, men synes søren jensme at jeg vil gøre det alligevel. For det er da fantastisk at have et medie hvor man kan udbrede sig om himmelråbende ligegyldige emner, så jeg glæder mig meget.
Forbered jer hovedsageligt på indlæg omhandlende 1)musik som ingen vil høre,
2)livets genvordigheder generelt, som de former sig for en ganske uinteressant repræsentant fra tapas-rødvin-og-vinylplade-segmentet og 3)kunstfotografi.
Med andre ord: jeg aner ikke hvor det her skal føre hen -lidt ligesom da jeg i tidernes morgen, med blåt hår, genbrugstøj og usigeligt grimme plastiksmykker startede på uni.
Eller ligesom dengang jeg lille skaldet, hvid og buttet blev klasket i måsen af jordmoderen. Der er mange startpunkter i ens liv... og faktisk er der jo ingen der forhindrer en i af vælge startpunkterne selv. Så kunne hver dag være en ny start.
Og nu vil jeg have min aften-te inden mit hovede eksploderer.